Fluffy pastel Lykkejumper

Reklame – indeholder affiliate links

Den her sweater er så rar og fluffy. Den er samtidigt ret nem at strikke (Jeg strikkede faktisk efter opskriften, da jeg lavede min første sweater nogensinde). Den hedder Lykkejumper og er lavet af dygtige Spektakelstrik. Den er god til begyndere, som måske kun har strikket et andet begynderprojekt (1,5/10)

Jeg har strikket denne sweater af to omgange. Første gang blev den lige til den korte side, så et halvt år senere trevlede jeg bunden op, og strikkede den lidt længere. Jeg vil fortælle jer garnforbruget til begge længder, da den korte version var god til kjoler, eller måske folk som er lavere end mig (Jeg er 175 cm høj). 

Den er strikket i garn fra Mayflower, og var en del af et samarbejde vi lavede i foråret 2020. Jeg strikkede den i str. S/M. Den er strikket i en tråd Easy Care i farven syren (26) og to tråde Super Kid Silk i farverne lys lilla og pastel rød.

Der findes mange garnalternativer til Lykkejumper. Se nogle af den her og her.

Til den korte version brugte jeg 4 nøgler Easy Care og 6 nøgler Super Kid Silk (3 af hver farve). Jeg brugte ALT garnet, så jeg vil faktisk anbefale, at du købet et nøgle mere af hver garntyper og farve, for at være sikker på at have nok. 

Til den lange version brugte jeg  5 nøgler Easy Care og 8 nøgler Super Kid Silk (4 af hver farve).