Indlægget indeholder reklame-links (affiliate links)
I dette blogindlæg kan i finde inspiration, som nogle af mine dygtige følgere har strikket. Jeg sidder nogle gange og kigger med på jeres profiler, når i liker eller kommenterer mine billeder (stalker… 😀 ) og jeg er virkeligt imponeret over hvor mange dygtige strikkere, der følger med på min profil. I kan bl.a. finde garnalternativer til Lykkejumper og Louisiana sweater. Hvert strikkeprojekt indeholder info om størrelsen, eventuelle ændringer i opskriften, links til opskriften, og links til garnet. Tak til alle jer, som har sendt jeres fine strikkeprojekter til mig. Jeg håber i kan bruge inspirationen, og får lyst til at strikke.
Den fineste pastel rosa strik lavet af Julie Sejersbøl. Opskriften er Lykkejumper fra Spektakelstrik og hun har strikket den i str. S/M. Der er brugt 4 nøgler Drops Alpaca i farven lys rosa (3140), og 8 nøgler Drops Brushed Alpaca Silk i farven støvet rosa (12). Dvs. at den har kostet ca. 272 kr at lave.
Jeg har også selv strikket en Lykkejumper, og det var faktisk mit første færdige strikkeprojekt. Dvs. at trøjen er begyndervenlig, og så vidt jeg ved, er der også lavet små videoguides til.
Her ses Anes fine Louisana Sweater fra Petite Knit. Denne sweater har Ane pimpet lidt, ved at brodere sorte pletter med kædesting. Det er virkeligt en god måde at gøre en trøje lidt mere unik og man kan jo bruge lidt garnrester. Trøjen er strikket i en størrelse small og der er brugt 6 nøgler Drops Andes i farven hvid (1011). Den kan altså strikkes for ca 225 kr.
Jeg elsker farvespillet i Kjært striks grønlige Lykkejumper i str. S/M. Opskriften findes hos Spektakelstrik. Den strikkes med tre tråde. Til denne er brugt en 4 nøgler Mayflower Easy Care i farven himmelblå (39) og 6 nøgler Drops Kid-silk i farven æblegrøn (18). Med dette garn kan trøjen strikkes for ca. 276 kr. Prøv at lege med at sætte flere forskellige farver tråd sammen. Det giver sådan et fint udtryk og farvespil.
Endnu en lækker Louisiana Sweater fra Petite Knit, denne gang strikket af Josefine i den fineste baby lyserøde farve. Den er strikket i to tråde Drops Melody i farven støvet rosa (06). Til en str. L er der brugt ca. 8 nøgler, så den kan altså strikkes for 288 kr.. Garnet fåes i mange farver, og da den strikked med to tråde, kan man jo også blande to farver og få et helt andet udtryk. Slip kreativiteten løs!
Virkeligt flot gul vest strikket af Sofie. Jeg elsker at hun har brugt forskellige knapper. Det er virkeligt en fin ide! Opskriften er vest No. 4 fra My Favorite Things Knitwear og da hun har brugt noget lidt tyndere garn end opskriften foreskriver, strikkede hun efter en størrelse medium, men den endelige størrelse svarer til en small. Den er også lavet lidt kortere end opskriften. Den gule farve er Drops Baby Merino lysegul (03) sammen med Drops Kid Silk vanilje (29) og der skal bruges 3 nøgler af hver type. Den blå ribkant er Drops Baby Merino himmelblå (24) sammen med Drops Kid Silk himmeblå (07) og der skal bruges et nøgle af hver type. Den kan derfor strikkes for ca. 254 kr..
Den her vest ser SÅ rar og smuk ud. Den er strikket af de dygtige piger bag krea.univers. Opskriften hedder Debutanten og er fra Spektakelstrik. Vildt smuk udover en kjole eller en T-shirt. Den er MEGET begyndervenlig og der findes videoer som viser præcis hvordan man gør. Denne version har ombukket halskant, hvilket er lidt anderledes end opskriften. Man strikker bare halskanten dobbelt så lang, folder den på midten, og syer den fast. Den er strikket i str. L i en tråd Drops Air Mix i farve Lys Rosa (08) og der er kun brugt knap 3 nøgler. Det betyder at den er vanvittigt billig at strikke! Du kan strikke den for ca. 114 kr. Så kan alle være med, også dem på SU, wuhuuu!
Denne skønne sag er strikket af Ella, og jeg elsker de små dutter. Dem skal jeg helt klart lære at lave en dag, for de kan virkeligt gøre en trøje lidt mere speciel og spændende. Opskriften hedder Sweater No. 2 og er fra My Favorite Things Knitwear. Den er strikket i en tråd Drops Air Unicolor i farven natur (01) og en tråd Adriafil Led (20). Den er strikket i str. M og der er brugt ca. 5 nøgler af hver garntype, så den koster 535 kr. at strikke.
En meget smuk lilla Holiday sweater strikket af Glædestrik. Jeg er kæmpe fan af ærmerne og halskanten. Opskriften er fra Petite Knit og hun har strikket den i str. M. Den er strikket med 8 nøgler Drops Big Merino i farven amethyst (10) og 6 nøgler Mayflower Super Kid Silk i lys lilla (18). Dvs. at den i garn har kostet ca. 506 kr. at strikke.
Smuk og chunky vest strikket af Emma Katrine. Opskriften hedder Drama Vest og er fra Spektakelstrik. Hun har strikket den i str. M/L og brugt 6 nøgler Drops Polaris i farven Natur (01). Den er altså strikket for ca. 210 kr.. Emma skriver selv, at den er super god til nybegyndere, og så er den hurtig at strikke, da der bruges tykke pinde.
Jeg har taget endnu en Lykke Jumper fra Spektakelstrik med, for det er virkeligt en lækker trøje, og jeg er selv meget glad for min. Den her skønne sag er strikket af dygtige Mille Marie Gydesen. Den er strikket med 3 tråde og er str. S. Der er brugt 4 nøgler Drops Baby Alpaca Silk i farven lys rosa (3125), 3 nøgler Mayflower Super Kid Silk i farven heather rose (61) og 3 nøgler Mayflower Super Kid Silk i farven orangerød (13). Den er lavet en mønsterrapport længere end opskriften (det samme gjorde jeg dengang, at jeg strikkede min Lykke Jumper). Garnet har ca. kostet 444 kr.
Jeg kan heller ikke helt få nok af Louisiana Sweateren fra Petite Knit, så i får lige en til. Denne er strikket af Kirstine Storm, som har valgt en smuk blå farve. Den er strikket i str. small i to tråde Børstet Alpaka i farven lyseblå (6003) fra Sandnes Garn Dvs. at den har kostet ca. 639 kr at strikke.
Her komme en trøje som stiger i sværhedsgrad i forhold til alle de andre, som er med i dette blogindlæg. Den er strikket af søde Nynne og opskriften hedder Vaffelsweater og er fra Knitting for Olive. Farven og mønsteret er vildt smukt, og jeg tror den har taget lang tid at lave. Nynne har strikket den i str. small og brugt 11 nøgler Knitting for Olive Soft Silk Mohair i farven enhjørninglilla. Den har kostet 748 kr. at strikke. WOW siger jeg bare!
Og sidst, men absolut ikke mindst, har vi denne smukke kjole. Den er lavet af Siv Årsand, som selv har lavet opskriften og sælger den her. Kjolen hedder Lyngen Dress, og den er vildt billigt at lave. Den på billedet er i str. small. Der er brugt 6 nøgler Drops Safran i farven lys blålilla (05), hvilket betyder at den KUN har kostet 78 kr at lave. Jeg har faktisk overvejet om jeg skulle strikke en top-version af kjolen, for jeg synes at ryggen er SÅ smuk.
Jeg håber i nød at læse med, og har fået inspiration til nye strikkerier. Skriv endeligt en kommentar på dette Instagrampost, hvis i synes, at jeg skal lave flere Knit inspo-blogindlæg. Hvis du er helt ny i strikkeverdenen, så læs evt. videre her, og bliver klogere på hvilke strikkepinde du skal starte med.
Kh Maria <3