Indlægget indeholder reklame-links (affiliate links)
I dette blogindlæg kan i finde inspiration, som nogle af mine dygtige følgere har strikket. Jeg sidder nogle gange og kigger med på jeres profiler, når i liker eller kommenterer mine billeder (stalker… 😀 ) og jeg er virkeligt imponeret over hvor mange dygtige strikkere, der følger med på min profil.
Dette indlæg er et godt sted at finde garnalternativer til nogle meget populære opskrifter. I kan bl.a. finde garnalternativer til Lykkejumper, Sunday sweater og holiday sweater. Hvert strikkeprojekt indeholder info om størrelsen, eventuelle ændringer i opskriften, links til opskriften, og links til garnet. Ved nogle af projekterne har jeg også udregnet en cirka-pris for garnet, og der er altså projekter som koster helt ned til 132 kr! Tak til alle jer, som har sendt jeres fine strikkeprojekter til mig. Jeg håber i kan bruge inspirationen, og får lyst til at strikke.
Se også Knit inspo #1 og Knit inspo #2.
Er du tvivl om hvilke strikkepinde du skal købe? Så kan jeg virkeligt anbefale et rundpindesæt fx dette eller dette.
Denne lækre pistaciefarvede cardigan er strikket af dygtige Hannah. Opskriften hedder Balloncardigan og er fra Petiteknit. Hannah har brugt et godt og billigt garnalternativ til balloncardiganen, og den har derfor kostet under 300 kr. at strikke. Hun har strikket balloncardiganen i garn fra Drops og Mayflower. Den er strikket i en tråd Drops Flora i farven Pistacie (16) og en tråd Mayflower Kid Silk i farven råhvid (06). Hannah har brugt 5 nøgler af hver type garn. Hun har strikket en str. XS og lavet den lidt kortere end opskriften, så den passer til højtaljede bukser. Af den grund er der også kun 3 knapper. Ribkanten er også lidt bredere end i opskriften.
Wow. Denne smukke strik er lavet af dygtige Astrid. Opskriften hedder Vild Sweater og er fra StrikRik. Astrid skriver, at den er til den svære side, men opskriften beskriver det hele rigtigt godt og mønsteret fanger man hurtigt.
Astrid har strikket sin kortere end opskriften og lavet trekvart-ærmer.
Hun har strikket sin i str. V. ….Str. V?? Hvad dælen betyder det. Jo nu skal i bare høre. StrikRik, inddeler ikke sine størrelser efter tal eller det traditionelle XS-XXL. I stedet er størrelserne inddelt efter bogstaverne i sweaterens navn, og man finder sin størrelse ved at bruge de angivne mål (det er der en guide til i opskriften).
Den er strikket i 95 g isblå håndfarvet garn fra Knudegarn (100 g = 700 meter) og 85 g White angel fra Permin. Du kan ifølge StrikRik strikke den i mange forskellige mærker mohair. Du kan fx også overveje dette eller dette
Her får i kreativitet for alle pengene. Denne smukke sag er strikke af Cecilie. Hun har brugt opskriften til PetiteKnits Holiday Sweater og har så selv lavet mønsteret til ansigtet med gobelinteknik. Opskriften til ansigtet fandt hun i et magasin, og det er lavet af dygtige Knit Collective Cph. Du kan sagtens lavet noget lign. med hjælp af ternet papir.
Hun har strikket en str. M med to tråde Hjertegarn 90 Extrafine Merino. Der er brugt 17 nøgler i blå (col 1620) og 1 hvidt nøgle (1090). Prisen er altså ca. 660 kr.
Det er i øvrigt et af Cecilies første strikkeprojekter, og hun skriver også selv, at det er begyndervenligt. Så flot strikket!
Her er Tilde i sin lækre Sunday Sweater fra Petite Knit. Hun skriver at opskriften er nem og hurtig på pind 7 mm. Den er strikket i det meget prisvenlige og bløde Drops Air garn sammen med en tråd Drops Kid Silk.. Hun brugte 7 nøgler Air, og 4 nøgler Kid Silk til en XS. Begge i farven ‘lys rosa’. Det løber op i ca. 414 kr.
Jeg synes trøjen er så smuk, og jeg har længe drømt om selv at strikke en Sunday Sweater.
Anemone har strikke denne skønne sweater, som faktisk også hedder Anemone. Opskriften er fra Yarnjunkies, og Anemone skriver at den var MEGET nem at strikke. Hun har strikket sin i str. M.
Det er en virkeligt let og og virkeligt pæn sweater strikket i mohair. Anemone har købt sit garn i Tyrkiet, men du kan strikke den i dette garn, som inder meget om. Du skal strikke med tre tråde og bruge 9 nøgler til en medium (Du skal kun bruge 6 nøgler til en small). Prisen for en medium vil være 441 kr.
Jeg er kæmpe fan af Camillas farvevalg til denne skønhed. Hun har strikket Lykkejumper af Spektakelstrik. Den er strikket i en tråd Mayflower Easy Care (farve 86) og to tråde Hobbii Diablo (farve 17 og 36). Der er brugt 5 nøgler Easy Care og i alt 6 nøgler Diablo (tre nøgler af hver farve) til en str. S/M.
Prisen for garn har ca. været 345 kr.
Så er der snoninger for alle pengene. Denne lækre chunky vest er strikke af Katrine. Opskriften hedder The Kitty Vest og den er lavet af Lokal Oslo. Opskriften findes kun på norsk, men Katrine skriver at den er nem at forstå og oversætte.
Den er strikket i en tråd Mimilano Alpaca touch i farven White (10001) (kan ikke finde det online, overvej noget af dette eller dette garn) og 1 tråd Drops Brushed Alpaca silk i farven lys lavendel (17).
Katrine strikkede sin i str. Small og til det skal der bruges 5 nøgler af hver garntype.
Sille har selv lavet opskriften til denne flotte begyndervenlige vest. Den hedder RookieVesten og du kan få opskriften GRATIS ved at skrive til hende på Instagram.
Hun har strikket sin i str. XS/S og brugt 3 nøgler naturuld fra Hjertegarn i farven beige (910). Den koster altså kun 132 kr at strikke!
Sille har også fået en teststrikker til at afprøve dette garn, som er endnu billigere! (du kan se et billeder af den lige her)
Det er godt nok ikke længere særligt varmt, men jeg kunne ikke lade være med at tage denne flotte top med. Jeg tænker den kunne være flot til en nytårsaften. Den er strikket af Christine, som faktisk også selv sælger opskriften til den. Den hedder CopperItUp-top og kan købes hos Lykkestrik.
Christine har strikket den i glimmergarn, men hun skriver, at man sagtens kan bruge almindeligt bomuldsgarn.
Der skal bruge 2 nøgler Gepard Shine Bright. Christine brugte dog 4 nøgler, så hun havde forskellige farver til sine striber.
Dagens sidste projekt er denne fine vest strikket af Anne. Opskriften hedder Vest no. 1B og er fra My Favourite Things Knitwear. Hun har strikket den i str. Small, men tilføjede et par centimeter i længden.
Den er strikket en tråd Hjertgarn Merino Cotton i farven 525 og en tråd Hjertgarn Silk Kid Mohair i farven 1011. Hun brugte 4 nøgler Cotton Merino og 2 nøgler mohair.
Tak fordi du læste med <3
Se også Knit inspo #1 og Knit inspo #2.