Begyndervenlige perleguides og links til materialer

// Reklame: Indlægget indeholder affiliate links. Jeg tjener en lille procentdel af salget, hvis du køber noget gennem mit link. Det koster ikke dig noget ekstra og du støtter mit arbejde <3

Jeg har lavet en masse begyndervenlige guides til at lave perlebroderier. Alle guides indeholder en PDF med illustrationer og billeder, samt en video, der forklarer alle teknikker og tager dig i hånden gennem hele projektet. 

Du kan lære at lave julehjerter, snefnug, engle, nissehuer, flag og påskeæg ud af små glasperler.

Find alle mine perleguides lige her.

Materialer

  • Rocaillesperler – Jeg foretrækker str. 9/0, men du kan også bruge str. 8/0, 10/0 eller 11/0. Bare være opmærksom på at det ændrer størrelsen på det færdige perlearbejde. Udtrykket kan også blive et lidt andet, da fx lufthullerne bliver større. Det er MEGET vigtigt at du bruger perler i høj kvalitet, da de billige ofte er uens i form og størrelse, og dette vil skævgøre dit perlearbejde. Perlerne kan fx  være mærkerne TOHO eller Miyuki. Jeg har tidligere været glad for dem fra Preciousa, men i nyere perlebatches er der desværre stor størrelsesforskel på de enkelte farver. Denne italienske webshop har mange forskellige perler til fine priser. Jeg har handlet der før og kundeservicen er vildt god. De sælger også alt andet du skal bruge, så de kan virkeligt anbefales. Hvis du vil bruge TOHO str. 9/0, kan jeg anbefale Heidis Hobby, der har nogle af de bedste priser på dem.
  • Tråd – En tynd og stærk nylontråd. Der findes mange forskellige. Det er bare vigtigt, at du ikke vælger noget som er hårdt og fiskesnørre agtigt. De er nemlig næsten altid for tykke. Jeg foretrækker TOHO One-G 0,2 mm perletråd, som kan købes flere steder. Her er den enormt billig, men den kan også købes her.
  • Nål – Du skal bruge en tynd nål. Jeg foretrækker fleksible splitnåle, som fx kan købes her, her, her eller her .

Andre spændende indlæg <3