Annonce – Udgivet i samarbejde med Stof og Stil – indeholder affiliate links
Du skal bruge:
- 3 meter stof hvis bredden er 140 cm, og hvis du laver den i small, medium eller large, og du ikke regner med at klippe meget forkert. Jeg bruger dette stof, som Stof og stil har i flere farver. Kjolen kan laves i mange forskellige typer stof. Jeg vil foreslå at du vælger noget som ikke er meget tyndt, da ærmerne så vil falde sammen. Du skal også vælge noget som ikke er elastisk.
- En god saks
- Sytråd der passer til dit stof. Jeg bruger hvid.
- Elastik med en bredde på 5mm
- Målebånd
- Nipsenåle
- Symaskine
- Steamer eller strygejern
1. step: Klip alle delene
2. step: Sy toppen/del A
Hvis du synes, at ryggen bliver lidt for løs, kan du sy den lidt smallere, som vist på billedet.
Når du er tilfreds, og toppen passer, skal du overlocke alle de rå kanter så de ikke flosser op.
Nu skal du folde kanten til armhullet, så den får en pæn kant udefra. Fold den ca. 1 cm ind, og sy den fast.
Så lader vi toppen vente lidt for nu, og går videre til skørtet.
3. step: Forbered skørte-delene
Læg de to B-dele sammen ret mod ret. Sy dem sammen på den smalle led og overlock derefter alle kanterne. Overlockningen af alle kanterne kan godt tage lang tid, men det er tiden værd! Læg de to C-dele sammen ret mod ret. Sy dem sammen på den smalle led, og overlock alle siderne
Den ene lange side på del C, skal være bunden af kjolen, og den skal derfor have en pæn kant. Fold kanten ind to gange, ca. 2 cm op, og sy den fast. Pres den flad med et strygejern eller en steamer.
4. step: Rynk skørtedelene og saml kjolen
5. step: Lav stropper og fastgør dem
Så skal stropperne laves, så der kan blive skabt et æremhulsgab. Overlock alle siderne på de to stropper. Fold kanterne ca. 2 cm ind ligesom på billedet, og sy folden fast.
Placer stropperne på ryggen som vist på billedet, altså ret mod ret, og sy dem fast. Kanten på stropperne skal gerne flugte med kanten på armhullet. Fold den øverste kant på kjolen ned og sy hele vejen henover. Kig på billederne hvis du er i tvivl om hvad jeg mener. Prøv kjolen på, og vurder om dine stropper passer i længden. Herefter syer du dem fast på forsiden af kjolen, ligesom du gjorde på ryggen.
6. step: Ærmerne
Så er det tid til det mest spændende: Ærmerne!
Hvis dit ærme ikke er symetrisk, så HUSK at spejlvende det, og vær opmærksom på, om ærmet passer til højre eller venstre side af kjolen.
Fold ærmet ret mod ret, så de to kanter i siden flugter. Sy kanter sammen. Overlock herefter alle rå kanter.
Den kant på ærmet som skal sidde på armen, og have elastik i, skal nu foldes ca. 1,5- 2 cm op. Sy kanten fast, og sørg for at der kommer et hulrum, hvor elastikken kan være. Du skal ikke sy hele vejen rundt, men istedet efterlade en lille åbning på ca. 3 cm, så du senere kan indsætte elastikken.
Nu skal du rynke ærmet på samme måde, som du lavede rynker i del B og C. Sy med dit bredeste sting, henover toppen af ærmet. Du kan tage udganspunkt i de to punkter jeg har sat på billedet.
Hiv i sytråden, så ærmet rynker.
Nu skal ærmet sættes ind i ærmegabet. Vend retsiden ud på både ærme og kjole, og læg så ærmet ind i ærmegabet. sørg for at ærmets syning, passer med den syning, som er ved armhulen. Hiv mere i sytråden, hvis ærmet er for stort til hullet, og fordel rynkerne pænt på toppen. Derefter syer du henover så tæt på stroppens kant som muligt.
Nu skal der indsættes et stykke elastik i det hulrum du lavede før. Mål et stykke elastik rund om din arm, der hvor ærmet sluttet, og vurder hvor langt det skal være. Tilføj 2 cm, så du kan sy stykket sammen eller binde en knude. Før elastikken igennem med en sikkerhedsnål, og sy enderne på elastikken sammen. Du kan også binde en knude. Luk åbningen i folden med din symaskine. Gentag for det andet ærme, og husk at spejlvende det, hvis du ikke har lavet det symetrisk.
7. step: Snore til ryggen
Nu skal der laves snore til ryggen. Snorene gør at dine ærmer ikke falder af skuldrene, og er en sød lille detalje.
Fold stoffet som vist på billedet, og sy ned langs begge sider.
Sy den ene ende fast på kjolen. Prøv gerne kjolen på, og vurder, hvor du synes dine snore skal sidde. Sy snoren på i hånden, og undgår at stikke helt igennem stoffet, så man kan se sytråden på retsiden. Den anden ende af snoren, folder du ca. 1 cm ind og syer faster.
Og så var der et styks færdig pufærmekjole. Husk at du kan lave kjole kortere eller længere alt efter hvad du ønsker. og hvor høj du er. Del endeligt dit resultat med mig, hvis du kaster dig ud i projektet! Brug gerne hashtagget #Pufærmekjolen på Instagram og tag mig gerne på dine posts eller i dine stories.
Tak for at du læste med <3