Svøb julen ind – Strik til den ægte Bacon Lover

Reklame for Tulip Bacon

Julen er lige på trapperne, og i samarbejde med Tulip Bacon vil jeg inspirere jer til at svøbe julen ind i bacon… eller ikke kun bacon, men også strik med bacon på! Læs med her for at finde ud af, hvor du kan få en gratis strikkeopskrift og hvordan du kan vinde julesweaters til hele familien. 

Tulip vil gerne hylde kærlighed til bacon i juletiden. De har derfor lavet den perfekte julesweater til den ægte Bacon Lover, og så har de faktisk også lanceret en strikkeopskrift, så du selv kan lave en trøje magen til. Jeg er allerede i fuld sving med strikkepindene, og skal for første gang forsøge at strikke noget til min kæreste, som er kæmpe bacon-fan. Det bliver nok en dele-sweater, for jeg synes også selv, at den er ret sej. 

Det er selvfølgeligt ikke kun de voksne, som skal forkæles med strik. Tulip har også lavet en opskrift til børn, så hele familien kan klæde sig i matchende Bacon Lover-sweaters. Du kan finde opskrifterne lige her. Kender du en Bacon Lover? Så find strikkepindene frem, og lav selv årets julegave. Opskriften er ikke for nybegyndere, men den er faktisk ikke så svær, som den måske kunne se ud (jeg har selv kun strikket i 10 måneder, og jeg er godt igang). Det er første gang, at jeg strikker mønster med flere farver garn, og undervejs gjorde jeg mig nogle erfaringer, og fandt nogle nyttige links. Disse erfaringer og links, deler jeg med jer længere nede i blogindlægget, så i er hjulpet godt på vej.  

Har du ikke mod på at strikke din egen sweater? Så kan du vinde en! Tulip udlodder nemlig 4 originale Bacon Lover-julesweaters til 10 heldige familier. Deltag i konkurrencen og læs meget mere lige her

Gode tips til strikkeriet

Hvis du overvejer at kaste dig ud i at strikke en Bacon Lover-julesweater, så har jeg lige lidt gode tips, som vil gøre strikkeriet lettere. 
Trøjen strikkes frem og tilbage. Du skal bruge to forskellige teknikker til at strikke mønsteret. Til grisene og hjerterne skal du bruge den teknik som hedder gobelin. Gobelinstrik er ikke særligt svært, hvis du ellers kan holde styr på de man garnender. Man har en ny garnende til hvert farveskift, men i stedet for at bruge et helt garnnøgle, kan du lave ‘dunter’. Dunter er mindre nøgler rullet op, som gør det nemmere at styre. Der er flere måder at lave dunter på. Jeg synes det er nemmest (og billigst), at rulle garnet på et stykke pap, som er klippet til formålet. Du kan jo bruge et stykke pap fra en papkasse, som alligevel bare skulle smides ud. Klip papstykkerne, ligesom jeg har gjort på billedet, og rul garnet på. 

Har du aldrig prøvet gobelinstrik før? Bare rolig, det havde jeg heller ikke. Jeg fik hjælp fra denne video til at sætte garn til, og fra denne video til selve teknikken, og det gik helt smertefrit.

Til BACON LOVER-teksten og baconstripsne, skal du lave jacquard strik (også kaldt Fairisle). Den teknik havde jeg heller ikke prøvet for. Der findes mange gode videoer, som viser, hvordan man gør. Jeg brugte teknikken i denne video. Man skal passe på ikke at stramme trådene, som løber på bagsiden, for meget. Det kan være smart at sno trådene, hvis der skal strikkes mere end 4 masker med samme farve, så der ikke kommer lange løse tråde på bagsiden. 

Held og lykke med projektet <3 

Andre spændende indlæg <3