Veste-trenden er vidst ikke helt slut endnu. Jeg kan ihvertfald se, at mange brands har den med i deres nye efteråskollektioner. Måske er din lokale genbrugsbutik helt støvsuget for strikkede veste, eller måske har du ikke råd til at betale 800 kr. for en fra Wood Wood? Så læs med her! Man kan nemlig lave en striktrøje om til en vest på mindre end en halv time. Jeg købte denne fine striktrøje i en genbrugsbutik i Paris for kun 5 euro, og jeg ved at de danske genbrugsbutikker har masser af lignende striktrøjer. Denne striktrøje var faktisk til børn, så husk at kigge i børne-, og herre-afdelingen når du leder i genbrugen, for måske du kan passe dem. Udover en striktrøje, skal du bruge en saks, en symaskine og sytråd i en matchende farve.

Start med at klippe ærmerne af. Du skal klippe ca. en centimeter fra syningen, ligesom billedet viser. Hvis du klipper ved selve syningen eller for tæt på syningen, har du ikke nok strik til at lave et pænt ombuk på kanten.

Næste step er at overlocke eller zigzagge langs den kant du lige har klippet. Hvis din symaskine har en overlock-funktion, anbefaler jeg, at du bruger den. Dette step er vigtigt, for ellers risikerer du at din trøje trævler. Overlock/zigzag helt ude ved kanten, så sytråden holder strikken på plads. Jeg anbefaler at man gør det to gange på hvert ærme. Så er man på den sikre side.

Sidste step er at lave en pænt afsluttet kant. Vend trøjen på vrangen, og fold kanten ind. Sy med almindelig lige sting. Når du kommer til steder, hvor strikken er meget tyk, så anbefaler jeg at du bruger håndhjulet på symaskinen, istedet for at trykke på pedalen. Min trøje var kun meget tyk et sted, hvilke jeg har markereret med den blå ring på billedet. Jeg ødelagde en nål, fordi jeg ikke var forsigtig nok, og bare trykkede pedalen i bund.

Og så er du færdig! Jeg er meget glad for min nye vest, og dette er en genial måde at upcycle en trøje du måske allerede har liggende, eller finder i en genbrug til 30 kr.. Send mig endeligt et billede eller tag mig på Instagram, hvis i kaster jeg ud i projektet.