// Indeholder reklame i form af affiliate links
Så fik jeg endeligt redigeret videoguiden færdig, så nu kan i lære at lave disse klokkeblomstøreringe. Øreringene tager lang tid at lave, men teknikken er ikke så svær, når man først har fanget den. Videoen er detaljeret, så alle kan være med. Det betyder også at den blev ret lang, så derfor er den inddelt i kapitler, så den er nem at navigere rundt i. Skulle du alligevel være i tvivl om noget eller have spørgsmål, så stil dem i kommentarfeltet til videoen her, eller i kommentarfeltet til dette instagrampost. Del dine perlerier på Instagram under hashtagget #MariasPerler. Jeg vil så gerne se, hvad i får kreeret <3
Materialer
Her kan du finde links og information om alle de materialer, som du skal bruge til projektet. Jeg har ikke kunnet skaffe links til alle materialer, så jeg har skrevet alt hvad jeg ved om dem, så i kan spørge i jeres lokale hobby-forretning eller finde det på nettet.
Perler
Alle mine perler er lavet af glas. Den typer perler som jeg bruger til klokkerne har en lægnde på ca. 1,5-2,3 mm. De varierer ret meget i størrelse, men det har jeg lidt tips til i videoen. Hulstørrelsen er ca. 0,7-1mm. Jeg bruger bl.a. perler herfra, men der tager fragten meget lang tid (forvent 1,5 måned), tilgengæld er de meget billige. Du kan også prøve dem her, de er også ret billige, men hulstørrelsen er efter sigende kun 0,5 mm. Jeg vil stadig tro de kan bruges, hvis du bruger en tynd tråd.
Til stilken bruger jeg nogle perler, som jeg har købt i en genbrugsbutik. størrelsen hedder 11/0 eller 2,5 mm, med en hulstørrelse på ca. 1 mm. Du kan fx købe dem her. Hvis du har nogle perler liggende, som er lidt mindre, så fylder du bare flere på
Tråd
Den tråd jeg bruger i videoen, er fra Panduro Hobby, men den er desværre udgået af sortimentet. Det er en meget tynd og blød nylontråd, som på ingen måde minder om fiskesnørre. Jeg vil anbefale jer at prøve denne her, eller smutte i Panduro Hobby, og se om de har fået en anden perletråd på lager.
Ørestik og lim
Jeg bruger en ørestik fra Panduro Hobby, som er ægte sølv. De sælges desværre ikke via deres hjemmeside. Selve pladen måler 6 mm. Du kan sagten bruge en som er lidt større. Det kræver bare, at du tilføjer til flere perler. Du kan også bruge disse, som er noget billigere end dem fra Panduro Hobby.
Min lim er ikke noget fancy. Den hedder ‘Quick glue’ og er fra Panduro Hobby. Du skal bare finde en stærk lim, som tørrer klart op.